INDRAMNING

Mange års erfaring indenfor kunst- og udstillingsbranchen samt Danmarks største udvalg i rammer gør os i stand til at løse alle opgaver fra enkelte feriebilleder og plakater til hele galleriudstillinger, vigtige museumsbilleder, portrætter og fotokunst.

Valg af rammer foregår under kyndig vejledning, hvor vi kan fremvise et stort udvalg af rammetyper. Sortimentet spænder fra rå ædeltræsrammer, f.eks. valnød, kirsebær, pæretræ, asketræ, egetræ, ahorn m.fl., som bliver fremstillet i vort eget snedkeri. Specielle ønsker til profiler udføres til fornuftige priser. Fra vores forgylderi leverer vi håndlavede rammer med bladsølv eller bladguld i flere varianter.

Vi fører herudover et stort udvalg af fabrikslister og metalrammer.

Vi har stor erfaring i at løse specialopgaver med utraditionelle løsninger og materialer, f.eks. rammer beklædt med pladebly, flytbare spejle med hjul m.v.

Værker på papir monteres på syrefri museumskartoner, som leveres i mange farvenuancer. Passepartouter udføres i forskellige tykkelser og udskæringer. Indramninger kan monteres med forskellige glastyper, som f.eks. glas med UV-beskyttelse eller museumsglas, der udover UV-beskyttelsen er coated med en klar refleksbehandling.

Vi samarbejder med førende konservatorer ved valg af metoder og materialer for at sikre, at både rammen og kunstværket forbliver intakte år efter år.

      


      


      


Powered by Webtimizer © | Forside | Sitemap | Kontakt